Start
Hjælp til skr. opg.
Større skr. opg.
Formalia
Danske stile
3z - dansk
3x - dansk
2u - eng
Opgaver
Hamann

4. Kirsten Hammann:

Jeg er sa' træt af min krop

    Teksten er fra digtsamlingen Mellem tænderne, 1992.

    Jeg er så træt af min krop
    Jeg må opdrage
    og kommandere
    og tale hårdt
    Pludselig drikker den af en forkert flaske
    eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale
    Har vi været en tur i parken
    bliver den siddende på bænken
    så jeg må tilbage og hente den
    Den er i alle henseender barnlig og urimelig
    jeg kan snart ikke være den bekendt

    Hvilken plage er det ikke
    at se den fægte og skabe sig
    Så er det mad
    MAD, den vil ha' mad!
    eller varme, søvn
    alt for dyre og lange brusebade
    populærmusik, drikkegilder
    romantiske øjeblikke
    den kan bruge timer
    på at lade som om den forplanter sig
    og så er det hjertet
    den begynder at sukke
    det er gået i stykker
    en eller anden ligegyldighed har trampet på det
    hvor er det dog kedsommeligt
    og alligevel føler jeg en vis omsorg
    den er så blodig og banal
    den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv
    det bekymrer mig
    den blive bare ældre og ældre
    og snublende

[Start] [Hjælp til skr. opg.] [Større skr. opg.] [Formalia] [Danske stile] [3z - dansk] [3x - dansk] [2u - eng] [Opgaver]