Michael Strunge, dansk lyriker, 1958-86.
Digtet er fra samlingen Skrigerne!, 1980.
JEG ER INGENS, HØJST MIN EGEN JEG TROR IKKE PÅ NOGET ELLER NOGEN
IDEOLOGI ELLER SYSTEM.
MANGE HAR PRØVET AT BINDE MIG AT FANGE MIG I SPEJLE
AT SIGE: "HER ER DU, VI VED HVEM DU ER." MEN JEG VAR ALTID FOR HURTIG OG KNUSTE SPEJLET FOR AT SKÆRE BÅNDENE OVER MED SKÅRENE OG BEVÆGE MIG.
MANGE HAR VILLET HAVE MIG TIL AT GÅ SAMME VEJ SOM DE.
TIT ER JEG OGSÅ GÅET MED MEN PLUDSELIG ER JEG STOPPET OP OG HAR SET MIG OMKRING MENS DE ANDRE FORTSATTE EFTER AT JEG HAVDE FORANLEDIGET ET MINDRE OPLØB. OFTE HAR DE SKREGET AT JEG VAR ANDERLEDES
AT JEG VILLE VÆKKE OPMÆRKSOMHED… MEN JEG ER ALTID VED AT BRÆKKE MIG NÅR DE ALVORLIGE OG SELVHØJTIDELIGE GIVER HINANDEN RET!
|