Referat, resumé, redegørelse

I skriftlig dansk bliver man tit bedt om at omformulere en tekst, enten til et referat eller et resumé, eller man skal give en redegørelse for nogle problemstillinger eller synspunkter i teksten.
Når du skal gengive indholdet i en tekst, er det vigtigt, at du bruger dine egne ord og ikke ordret citerer større eller mindre dele af teksten. Derfor er det klogt at starte med at gennemarbejde hele teksten og derefter skrive en disposition til brug for din egen gengivelse. Læg derefter teksten væk, mens du skriver. Dog ikke længere væk end du kan tage den frem, hvis du undervejs opdager, at der er noget, du ikke kan huske, eller ikke rigtigt har faet fat på.

Forskellen på referat, resumé og redegørelse

Et referat er en gengivelse af en tekst, indlæggene på et møde et hændelsesforløb eller andet. Det behøver ikke at være forkortet, men oftest er der tale om en forkortet gengivelse af teksten. Referatet følger "gangen" i teksten, hvad enten det er en kronologisk fortælling eller en faglig artikel.

Når du skal skrive et referat, skal du altså indprente dig tekstens indhold og gengive det i forkortet form med dine egne ord - men du skal ikke blande din egen mening ind i det.

Et resumé er et meget kort referat. Derfor bliver du nødt til i dit forarbejde med teksten at gøre dig klart, hvilke hovedpunkter, teksten består af. Kun disse hovedpunkter skal du gengive.

En redegørelse er en ordnet gengivelse af en tekst, ofte kun af visse dele af teksten. Du kan også redegøre for andet end tekster f.eks. for en problemstilling, en sag eller et hændelsesforløb, men i dansk er det oftest udvalgte elementer i en tekst du skal redegøre for. En redegørelse skal tit bruges som baggrund for en senere vurdering, stillingtagen eller lignende. Det stiller følgende krav til redegørelsen:

• den skal være saglig. Du må ikke lade din egen mening komme ind i redegørelsen, den skal fungere som de "facts" du fremlægger for læseren - hvor du så i en anden del af opgaven kan vurdere disse facts. Hvis du allerede i redegørelsen ,farver" indholdet, kommer du senere i opgaven til at tage stilling til noget, som tekstens forfatter aldrig har ment eller skrevet, og det er ikke meningen.
• den skal være systematisk. Den tekst du skal redegøre for visse elementer i, kan være skrevet på mange forskellige måder. Det kan være fiktion, det kan være klart eller uklart, det kan være let eller svært forståeligt. Uanset hvordan teksten er, skal din redegørelse være klart forståelig sagprosa, hvor de enkelte dele er ordnet systematisk. Det betyder, at du skal lave en grundig disposition, før du går i gang med redegørelsen, så du sikrer dig, at du far det væsentlige med i en logisk rækkefølge. Du skal altså ikke som i referatet følge tekstens fremadskriden.
• den skal være dækkende, det vil sige, at du skal redegøre så grundigt og fyldigt for de relevante dele af teksten, at læseren kan danne sig et overblik over sagen og dermed også kan vurdere om din stillingtagen ud fra redegørelsen er rimelig og velbegrundet. Ellers kan din stillingtagen senere i opgaven virke som usaglige påstande.

Tilbage