6. Solvej Balle: Ifølge loven

Solvej Balle, dansk forfatter, født 1962.

Uddraget er fra novellesamlingen Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket, 1993. Se i Øvrigt note.

 

Han ankom til universitetet og fik anvist sit værelse i en bygning på campusområdet. I postboksen, der hørte til værelset, fandt han forskellige brochurer, adresseløse forsendelser og et skema, der for et Øjeblik tiltrak sig hans opmærksomhed, et spørgeskema med påskriften The Nineteen Ninety Big American Census. Så vidt René G. kunne udlede af skemaet, drejede det sig om en stor national folketælling, som fandt sted hvert tiende år. Man udbad sig oplysning om husstandens størrelse, beboernes etniske tilhørsforhold, boligens art og ejerforhold samt husstandens indkomst.

 

René G. lod skemaet ligge på bordet, imens han pakkede sine kufferter ud, placerede tøj, bøger og toiletartikler i skuffer, på reoler og hylder. Han fandt en kuglepen frem og nærmede sig igen skemaet på bordet. Han følte sig utilpas over den uventede henvendelse. Hvordan kunne han, der udelukkende ønskede at nærme sig tallet 0, udfylde dette skema? Han ville være nødt til at besvare spørgsmålet om antallet af personer i husstanden med tallet 1. At skrive 0 ville være at omgås sandheden med stort overmod, og forsøgte han at udtrykke sig mere præcist ved for eksempel at anføre 1/2,1/4 eller V8, ville man ikke tro ham.

 

Efter i nogle timer skiftevis at have nærmet sig skemaet på bordet, lagt det til side igen eller beskæftiget sig med andre gøremål i værelset, konkluderede René G., at skemaet, der var anbragt i hans postkasse, før den overhovedet var hans, måtte være beregnet på en tidligere beboer. Det ville være forkert at besvare post henvendt til en anden person. Faktisk havde han slet ingen ret til at bemægtige sig postkassens indhold, og ilde berørt over sin fejltagelse samlede han brochurerne sammen, tilklistrede to adresseløse forsendelser, han var kommet til at åbne, foldede folketællingsskemaet sammen og bar hele postkassens indhold tilbage til bygningens hall, hvor han lagde det fra sig på gulvet under postboksene.

 

Fra de bageste rækker i universitetets lokaler fulgte René G. de forelæsninger, man forventede, han skulle følge. Ingen lagde mærke til den tavse skandinav, der gang på gang anbragte den samme tomme mappe foran sig, lagde en ubrugt kuglepen ved siden af og lydløst lænede sig tilbage på stolen. For hver dag, der gik, færdedes han mere ubesværet. Han holdt sig i baggrunden, undgik at dukke frem som person, nærmede sig ingen.

 

Han tilbragte de varme efterårsdage siddende på bænke eller stensætninger i byens støvede gader. Han læste fragmenter og værker af og om de stoiske tænkere, grundlæggeren Zenon, logikeren Chrysippus og den tænkende kejser Marcus Aurelius. Han savnede ikke regnen i de nordeuropæiske gader, men fandt den flimrende hede passende. Han havde en klar fornemmelse af at nærme sig et punkt, hvor han intet behøvede, intet savnede og intet ønskede.

 

En formiddag, da han sad i sit værelse optaget af at læse om den frigivne slave Epiktet, der i yderste fattigdom og stor ro tilbragte sine dage på en flettet måtte af siv, bankede det på døren. En venlig midaldrende mand præsenterede sig som udsending fra det lokale folketællingskontor. Man havde registreret, at den tilsendte blanket endnu var ubesvaret. Han ønskede at stille nogle spørgsmål. Det ville tage et øjeblik.

 

René G. mærkede folketællerens målende blik på sin krop. Han følte sig allerede indfanget og optalt med et tydeligt éttal i registre for staten Utah og hele den amerikanske nation. Manden fra folketællingskontoret mistolkede hans tavshed. Han forklarede igen sit ærinde, denne gang lidt langsommere, med tydelig udtale og en smule mere styrke i stemmen. Han ønskede blot at vide, hvor mange personer, der boede på adressen. Folketælleren viste sine hænder frem og illustrerede sit ærinde ved at tælle sine fingre. René G. benyttede sig af misforståelsen og forklarede på ubebjælpsomt engelsk, at han kun var på et kort besøg og havde fået lov til at benytte dette værelse, der stod tomt for en tid, at han ikke boede i Salt Lake City, i Utah eller i USA overhovedet. At han ville forlade landet samme aften, værelset ville igen stå tomt, og det eneste rigtige ville være at anføre, at 0 personer boede på denne adresse. Eller folketælleren kunne komme igen i næste uge, eller næste igen, når der var flyttet nogen ind, han kunne tælle.

 

Folketælleren, der tydeligvis gerne ville have talt René G., trak sig modvilligt tilbage. Da han var gået pakkede René G. sin kuffert. Var hans simple og uskadelige Ønske så umuligt, at han måtte lyve for at få det opfyldt? René G. ønskede ikke at lyve. Han gjorde ingen fortræd, han generede ingen, han krævede intet, alligevel lod man ham ikke i fred.

 

Noter:

Uddraget er fra novellen §3. Novellen indledes med følgende paragraf

 

"To legemer af forskellig tyngde vil i lufttomt r um bevæge sig med den samme hastighed. (Galileis faldlov)" Linje 40: stoiske tænkere, tilhængere af stoicisme, en filosofisk retning med rødder i oldtidens Grækenland, hvis mål var frigørelse fra begær og ydre påvirkninger til opnåelse af sindets ligevægt.